Lilletoften

PRÆSENTATION AF BØRNEHUSET

Vi er et nyrenoveret børnehus bestående af en vuggestueafdeling med 44 børn samt en børnehaveafdeling med 60 børn.

Vuggestueafdelingen er stueopdelt, hvilket tilgodeser de små børns behov for nærhed og tryghed.

Børnehaveafdelingen er inddelt i funktionsrum baseret på de seks læreplanstemaer - børnene i børnehaven er dog stadig inddelt i basisgrupper, som holder samling sammen mv.

Vi har en stor, dejlig og naturskøn legeplads, som vi benytter, når vi kan, dvs. i al slags vejr.

VORES PÆDAGOGIK

Vi arbejder ud fra vores pædagogiske læreplaner, som du har mulighed for at læse her på siden. Vi opfordrer jer til at læse dem, da de giver et godt indblik i vores pædagogiske værdigrundlag samt de tanker og didaktiske overvejelser, der ligger til grund for vores pædagogiske hverdag og aktiviteter. 
 

FAKTA OM BØRNEHUSET

Personalet består af 24 personer, som har det til fælles, at de brænder for arbejdet med børn.

I personalegruppen er vi ret differentieret hvad angår alder, køn og etnisk tilhørsforhold, hvilket vi ser som en styrke.

BESØG BØRNEHUSET

Vi glæder os til at vise Jer Lilletoftens børnehus, så kontakt os gerne for en rundvisning.

Endnu engang velkommen til Børnehuset Lilletoften.